Basic HTML Version
Af byfunktioner findes folkeskole (0.-6. årg.), en friskole i landsbyen Trunderup, to
daginstitutioner og en sportshal. Byen har lægehus med tre læger og en tandklinik
med tre tandlæger. Desuden er der et pengeinstitut og en række sociale institutioner.
Sognet er præget af et rigt og mangfoldigt foreningsliv.
Lidt historie. Kværndrups navn findes i skriftlige kilder så tidligt som 1348 under
formen Quernthorp. Forleddet quern er glda. for kværn og betyder mølle. Efterleddet
torp – på glda. thorp – betyder udflytterbebyggelse.
Byen er en adelby, hvilket vil sige en landsby, som i modsætning til torperne, ikke er
anlagt ved udflytning, hvorfor Quern
thorp
er lidt misvisende.
I 1801 fandt udskiftningen – en stjerneudskiftning – sted. Syv gårde og næsten alle
husmandsstederne blev flyttet ud af byen til områderne syd og øst for denne. De til-
bageværende gårde inkl. kro og præstegård blev liggende i byen. Præstegården var i
1840 den eneste selvejergård i byen. Byens øvrige gårde overgik først til selveje i
perioden 1875-1910, medens sognets sidste fæster under Egeskov først blev selvejer
i 1919 i forbindelse med fæstevæsenets ophævelse ved lov.
Byen havde i 1840 et indbyggertal på 258 og hørte til blandt landets største landsby-
er. Fra fordums tid har Kværndrup haft en central placering omkring vejkrydset mel-
lem hovedlandevejene: Odense – Svendborg og Nyborg – Bøjden, hvor landevejen
mellem Nyborg – Bøjden blev benyttet af kongen helt frem til 1864, når han skulle
på besøg i hertugdømmerne. Gennem
Kværndrup gik allerede fra 1840’erne dag-
vogne på strækningerne Nyborg-Bøjden og
Odense-Svendborg. Kværndrup var på dette
tidspunkt et trafikalt knudepunkt. I 1852
blev der oprettet postekspedition og tele-
grafstation i Kværndrup. Post & telegraf fik
tilholdssted på den nye kgl. privilegeret kro,
som allerede i 1834 var flyttet fra den gamle
bydel ved Hågerup Å op i vejkrydset mel-
lem de to landeveje, men da jernbanestatio-
nen blev bygget i 1876, blev post & telegraf
flyttet dertil.
Kværndrup er et af de områder i landet, hvor andelsbevægelsen fik stor magt og
prægede udviklingen omkring 1900
.
Trunderup Andelsmejeri (1887), Kværndrup
Andelsmejeri (1889), Kværndrup Forsamlingshus (1892), Trunderup Brugsforening
(1896), Kværndrup Brugsforening (1896), Kværndrup Lokale Foderstof- og Gød-
ningsforening (1906), Kværndrup Elektricitetsværk (1912) og pengeinstituttet
Kværndrup Andelskasse (1917) er alle resultater af andelsbevægelsen. I dag
eksisterer
Andelskassen, Forsamlingshuset og Super-Brugsen, medens de andre foretagender
er nedlagt.
Kværndrup Station 2010