Page 3 - kv-g-tiden

Basic HTML Version

Edvin Larsen, cand. mag. i historie har skrevet beretningen om Kværndrup, specielt
til Kværndrup.Info, og jeg takker varmt for det store arbejde Edvin har lagt i opga-
ven.
Af
Edvin Larsen
Kværndrup Sogn
Terrænet mod vest i sognet består mest af jævne bakker, mens den østlige del er et
mere ujævnt småbakket land, der i Nordtorpe Skov når indtil 110 m. Jorden er næ-
sten overalt lerholdig, men sandede og grusede partier findes dog i Stejlebjerg, hvis
højeste punkt er Svenskerhøjen (92 m), som i dag ligger inde i Kværndrup by. Nav-
net ”Svenskerhøjen” har stedet fået, da svenske tropper under krigen mellem Dan-
mark og Sverige (1657-1660) huserede bl. a. i Kværndrup på deres vej over Fyn via
Tåsinge, Langeland til Lolland.
I sognet ligger også et par store moser Karlsmose og Stævningen.
Den østlige del af sognet danner vandskel mellem øst og vest. Her ligger Ikær Mose.
Og her udspringer Hågerup Å, der strømmer til Odense Å.
Kværndrup by er omkranset af fire skove: Sønderhave, Nordtorpe Skov, Bleget og
Rugbjerg Skov.
Infrastrukturelt går Odense - Svendborgbanen, hovedvej 8 (Nyborg-Bøjden) samt
den tidligere hovedvej 9, som i dag er udbygget som Odense - Svendborgmotorve-
jen, gennem sognet.
I sognet er Kværndrup ”hovedlandsbyen” og
den ældste af landsbyerne. Byen fik i 1876
status som stationsby i forbindelse med anlæg
af Odense - Svendborgbanen. Sognets andre
landsbyer er Egeskov (1405), Gultved (1473)
og Trunderup (1473).
Kværndrup by
Beliggenhed
:
55̊
10́
18̋
N 10̊
31́
46̋
E
Ved kommunalreformen i 2007 blev Kværn-
drup administrativt en del af Faaborg-Midtfyn Kommune.
I 2011 var der i byen 1628 og i sognet 2337 indbyggere. Befolkningsprognosen for
de kommende år angiver en svag stigning i befolkningstallet.
Byen er i dag en udpræget bosætningsby med enkelte dagligvare- og servicebutik-
ker. I byens nordvestlige kvarter er der en række mindre industrivirksomheder.